Barske Børnerim

for viderekomne Voksne

OBERST D. STREAMER,

som under Navnet Harry Graham skrev

»Ryggesløse Rim for hjerteløse Hjem «,

i takknemmelig Hukommelse

BORGENS FORLAG . København 1969

Til Læseren

Smaa, uskyldigt-kaade Vers

vække kan en Del Kommers,

og det sker, at de tillige

kan belære og berige.

Hvis I Ældre lægger Vækt

paa at faa den yngre Slægt

gjort selvstændig, kvik og klog,

sa forær dem denne Bog.

Medfølelse med ung Dame

Dengang Far faldt ned ad Trappen

og slog Hul i hele Knappen,

var det Synd for Emmeline,

hun kom saadan til at grine,

at hun fik en Mavepine.

Hun er selv ude om det

Naboens kone er skarp i sin Tunge,

hun kalder Lille-Jens »tykkhodet Unge«".

Lille-Jens griber en Økse og siger:

»Nu skal vi prøve, hvor tykhodet De er!«

Tiden gaar da fremad!

Mads, han praler for Merete,

han har nemlig -at hun ve' det! -

fyldt sin Fars Cigar med Krudt,

saa den sagde Knald og Fut!

»Pyha« er Meretes Svar,

»fylde Krudt i en Cigar!

Skal det være en Bedrift, Mads?

-- Nutildags kan man faa Giftgas!«

Gammel Løgnhals avsløret

Ned ad Høstens Himmel dunkel

gled et Stjerneskud med Glans,

mens den gamle, rare Onkel

gik en Tur med lille Hans.

Onkel:

»Blir en Stjerne Stjerneskud,

faar man af den kære Gud

det, man allerførste Gang

ønsker ved at se den!«

Hans:

»Sikken Løgn at faa fortalt!

- Da den store Stjerne faldt,

var mit Ønske, at den - Bang! -

traf dig i Planeten!!«

Mekanisk Krigsførelse

(Brugsanvisning)

Er den Gamle saa forstokket,

at han spærrer for ens Krocket

ved å flyde midt i Plænen,

saa gaa ud og fjern Hyænen:

Stjæl en Hund og fang en Kat

og faa i en Møggreb fat

og bind saa Hunden bagved Katten

grundigt fast til Skaftet af den.

Styr saa Hund og Kat og Møggreb

Lige i den Gamles Højreb!

Saa var

den

klaret!

Far og Vagn tog ud at fiske,

Far kom ene hjem derfra.

Mor forskrækket hørtes hviske:

»Hvor er Drengen blevet af ?«

Far saa op, distræt: »Naah, Vagn?

- Jo, jeg havde ingen Agn...«

Gensidig Kærlighed

»Det gør ligesaa ondt paa mig som paa dig!«

sagde Far, mens han tævede lille Kaj.

Og Kaj, der af Smerte var ved at krepere,

bed Smerterne i sig: »Så tæv noget mere!«

Hvad du kan,

betal tilbage

af din Gæld fra Barndomsdage

Jens i Dag sin gamle Far

i sit Hjem til Middag har:

Jens faar Øl og Snaps og Flæsk,

Far faar Vælling, Vand og Tæsk!

Fader overlevede

Carl tog Moders Læbestift,

dyppede den godt i Gift.

Moders Læber lo saa røde...

Kolonialkommis'en døde.

The Survival of the Fittest

Hjemmets Middag bød paa stivret

Flæsk, Familjens fælles Livret.

Peter aad sig Ho'det fuldt.

De to Gamle skreg af Sult

(Peter havde nemlig lissaa

stille gemt de to's Gebisser!)

Beretning fra U.S.A.,

frit gengivet

(Lizzie Borden, frikendt 1892)

Lizzie greb en Økse rask,

gav sin Moder hundred Dask.

Da hun havde hvilt sig lidt,

gav hun Fader hundred-ét.

Kræfternes Afløb

Rødmende gi'r Moder Varsel

om et snarligt ventet Barsel;

fro ses Faders Læber bæve:

»Gudskelov, Een til at tæve!«

Smart lille Syvaarig

Længe savnet Mønt til Slik

lille Bent omsider fik,

da han i en skumrende

Lørdagsaftentime,

mod kontant Gebyr som Lods

laasede en fuld Matros

inde med sin slumrende

Tante Serafime.

Søskendekærlighed

I Vuggen Lillesøster ses ligge,

mens Storebror leger den ældgamle Leg:

»Hun elsker mig... hun elsker mig ikke...

å, Gudskelov da: Hun elsker mig!«

(mens han napper ett og ett Haarstraa

fra lillesøsters hode...)

Lykken bedre end Forstanden

Fra første Sal smed Lotte

med Jord og Urtepotte

en dyr og sjælden Gyldenlak

mod Far som en Kardæsk.

Den røg fra Vinduskarmen

og traf ham midt paa Armen,

men Gud ske Lov og Pris og Tak,

den traf saa fint, at Armen knak

og ikke kan gi' Tæsk!

Ad Hækkenfeldt til

Alfred havde stablet Grene

til Sankt Hansbaal helt alene.

Øverst som en Kusk paa Bukken,

sad livagtig Heksedukken.

Far kom ud og fik det tænt,

baade Baal og Heks blev brændt.

Luedans og Flammespil...

Grebet saa Familien til.

Alles Øjne havde Glans

under Sangen om Sankt Hans.

Slut. En sidste Lues Blaffen.

Det var Tid til Aftenkaffen.

Pludselig fra Far det lød,

mens den allersidste Glød

søvnigt ulmede i Blæsten:

»Hvor er Bedstemor forresten?«

Godt gammelt Husraad

Plukker i Skoven du ukendte Svampe,

saa lad først Lillebror smage derpaa.

Dersom han dør under Skrigen og Krampe,

saa bør du selv lade Svampene staa.

Og hvis der ingenting sker med den Lille?

- Tja, saa gik den Portion Svampe til Spilde!

Det

er

sgu

lige

haardt

nok!

I Graven dyb og dunkel

skred Peters Arveonkel.

Det skummet dog Peter ingen Fløde af:

Tænk, Arven kunde ikkeen-

gang dække Arsenikken,

som Peter havde sørget for, han døde af!

"Sørens

Far

har

Penge"

Søren ønsker at forhindre,

at hans Arv skal blive mindre.

od da Knægten jo er vaks,

stjal han Moders store Saks.

Søren arver nu hver Pluk:

Sørens Fader er Eunuk.

Hensigten helliger Midlet

Da Svend laved Spræl ved Familiens Taffel,

stakk Mor ham koldsindigt ihjel med sin Gaffel.

Far gned sine Hænder tilfreds efter Mordet:

»Naa, nu sidder Knægten da stille ved Bordet!«

Nød kan lære nøgen Kvinde

meget mere end at at spinde

Søs har ingen Perlekæde,

men holdt fluksens op at græde

den Dag, Fader kaldte glad

Moders Mund »en Perlerad«!

Det rigtige Ben ud af Sengen,

forhaabentlig

Vil du se din Gamle sprælle,

mens han ta'r det høje O?

- Set den spænte Musefælde

i hans højre Morgensko!

Med Dum-Dum-Kugle paa 5 Meters Afstand

Hansen er Jæger, og derfor befolker

han Væggen med Ho'der af Jakttrofær:

Ho'der af Elsdyr og Leoparder,

Bøfler og sælsomme Hjortearter...

Men eet især staar hans Hjerte nær:

Ho'det af Naboens Unge, Holger.

Ugudelige Eksplosioner frabedes

Hubert traadte paa den Taa

Faders Ligtorn sidder paa,

ropte derpaa: »Jeg vil Fanden

ta' mig ikke ha' den Banden!«

Sønlig Betænksomhed

Jakobs Moder i sin Stue

vil ej se ham skyde Bue.

Jakob sigtede: Pling! Pling!

Nu ser Moder ingenting.

Memorandum

Nygift Hustru Beatrice

bag paa Mandens Livspolice

skrev med Haandskrift sirlig, fin:

Husk at faa køpt stryknin.

Far slaar

Far slaar. Han tæver i sit Ansigts Sved.

Jeg spræller paa hans Skød. Hans Kæp er haard.

Det er det Sted, der ellers vender ned,

Far slaar.

Dum er han. Stædig. Tungnem. Han forstaar

end ikke en koncis og klar Besked

som »Nei, Gu' vil jeg ej!« - det Mankefaar!

Paa een Gang svovler han en halvkvalt Ed.

Jeg bider Tænder sammen. Kæppen gaar.

Jeg bider fastere, hvor før jeg bed:

Fars Laar!

Umenneskelig Fristelse

Lille Jan skal holde Stigen,

saa at Far sig plukke kan

Grene, som gi'r Svirp og Svien

i et Birkeris til Jan.

Høy er Birken, Jorden haard.

Far blev niogtyve Aar.

Samvittighedsfuld Opdragerinde

I sin Næse pilled Inger

Dengang Mor fik det at se,

skar hun henes Pegefinger

af ved Roden, -- een to tre!

»Intet Middel vil jeg spare«,

sagde Mor, »hvis Inger bare

kunde faa et dannet Væsen,

- neste Gang saa ryger Næsen!«

Kryds-Aktion bag tvende Mødres Rygge

Eva og Ida er tretten og fjorten,

sammen studerer de Kinsey-Rapporten,

fniser, saa snart de kan sig sanse og samle:

»DET må vi lære hinandens Gamle!«

Faders Fastelavn

Hvorfor skal Tønden partout ha' en Kat i?

- Baby er langt mere nem at faa fat i!

Udspekuleret ung Dame

Fader havde tævet Dorte,

slaa igen hun ikke turde,

men i Nattens Mulm hun smurte

Læberødt paa Faders Skjorte.

- Næste Morgen ordned Mor det!

Ingenting har man i Fred

Oppbragt brøler Far, mens Indi-

anerhøvding Niels koldsindig

Mors forskræmte Hoved flaar

maalbevidst for Hud og Haar

med den funklende Skalpérkniv:

»Satans Knægt!- Min ny Barberkniv!!«

Bandstraale og Vandstraale

Man bør beundre lille Hans

fordi han viste praktisk Sans,

da Lærinden, Frøken Mogen-

sen satte ham i Skammekrogen:

Fluks knappede han opp paa Midten

og gav sig til at tisse i den!

Erotisk Situation

Rosa revner inden længe!

Hennes knapt saa marcipanske

Lillebror, der lurer bagved,

satte sine Lommepenge

i den nye amerikanske

Olie uden Spor af Smag ved.

Enkelt, men genialt

Til Frøken Mathisen, en sur Gribbenille,

blev Else tudbrølende sendt for at spille,

men Hævnen er sød. og i Dag har den Lille

sat sine Forældre i Klemme.

For hvad tror I nemlig nu Else bestiller?

Hun simpelthen spiller og spiller og spiller

og spiller og spiller

og spiller og spiller

og spiller

og spiller

derhjemme!

Øvelse gør Mester (Verdens-)

Max gav Mor et Knald paa Kajen,

saa hun trimlede paa Vejen.

Far saa til med stolte Blikke:

»Bravo! Kan du hver Dag stikke

Kællingen saa godt et Gok, saa

ender du som Premiebokser!«

Frit efter det engelske

Willy fik en lys Idé:

Rottekrudt i Fars Kop The!

Far drak graadigt og ekspres det,

opgav Aanden med et Tud.

Mor saa mildt forfærdet ud:

»Willy, dog! Hvad blir det næste?«

Helan gaar!

Søren, Svend og Sivert

trængte til en Hivert

tømte Faders Flaske Snaps,

og for saa at undgaa Klaps

fyldte de smaa kvikke Fyre

Flasken med Salpetersyre.

Ha-Ha-Ha!

Bertel stjal sin Tantes Krykker,

hvorpaa Kællingen fik Nykker,

og blev ved at kæfte op.

Men imens hun skældte flittigt,

raabte Bertel nok saa vittigt:

»Æ-bæ, Tante, rend og hop!«

Litteraturen som Inspirationskilde

Treaars Bitten var en Plage

alle Julens Helligdage;

sidste Aften nynned Mor

tænksomt Julesangens Ord:

»Hvis du strammer Garnet,

kvæler du jo Barnet!«

Nem lille Pjække-Fidus

Slippe næste Dag for Skole

ville gerne lille Ole,

brugte sin Begavelse:

Hurtigt smed han Bog og Griffel,

ladede den gamles Riffel...

(Man faar altid fri fra Skole

til sin Fars Begravelse!)

Nemesis med Eftertryk

Paa sin Søsters Bryllupsnat

gemte Jens sig under Sengen.

Saa tok Ægteskabet fatt -

Parret blev en Smule fladt,

da han skrek som en besatt.

---

Fladest var og blev dog Drengen.

Forlystelsessyg lille Dame

»Ikke gaa paa Isen ud!«

paabød Fader lille Knud.

Men hvordan det nu hang sammen,

- de kom op med Knud fra Dammen.

gennomblødt fra Top til Taa,

klaprende og kuldeblaa.

Larmende Forældrerøster:

»Ned i Seng til Lillesøster,

- vi skal ikke ha' dig syg!

Men du skal vel nok faa Stryg!

Uh, det klør i Faders Arm,

- bare vent til du blir varm!!«

Drengen kryber under Dynen,

rystende og bleg om Trynen.

Uret tikker, alt er stille.

Da... fra Sengen slaar en lille,

ivrig Pigerøst Alarm:

»Far! - Nu er han blevet varm!!«

Fornuftigt ungt Menneske

Ivans Fader gav ham Prygl,

sov saa mødig paa sin Divan..

Ivan hentede en Syl.

Ingen slaar nu mere Ivan.

To Fluer med eet Smæk

Kattevræl i Nattens Stille,

vækkede til Skraal den Lille.

Dog fik Fader Fred om Natten::

Han smed Ungen efter Katten!.

De søde Børn om Sommeren

Else og Bjørn havede leget Tagfat,

tumlet i Mark og i Skov og i Krat,

paaklædt nødtørftig til Husbehov.

Efter sin Aftenbøn spørger saa Bjørn:

»Mor, kan smaa Piger paa syv Aar faa Børn?«

»Nej, det kan de ikke.«

-»Aah, Gudskelov!«

Støtte for Hukommelsen

Den nye Lærer lægger Vægt

paa at faa sig i Respekt:

»Hør, Finn, dit lille Bøllefrø,

hvornaar monstro du sidst fik Klø?«

»Jo«, svarer Finn, »jeg husker, at

det skete Dagen før den Nat,

den gamle Lærer fandt sin Død,

da Skolen stod i Flammeglød.

- Hvor var han velstegt, brun og sprød!«

Som at faa Bagdelen over et Gasblus

er denne Form for Forbedrings- og Rasphus

Tante Rikkes Haand er hvas,

Hun har tævet lille Mads:

Han i Gaar ei hele Dagen

kunde sidde ned paa Bagen.

Nu er derimod det Tante

Rikke selv, som ikke kan det.

For i Aftes hængte Mads

Sandpapir paa Tantes Das!

Det gode Eksempel

Susannes Søster var Dydsdragon.

En ækelt artig og sledsk Person.

Altid holdt frem for den stakkels Susanne

som et Mønster, en Engel, med Lys om sin Pande...

Sidst ni i Gaar lød Forældrenes Røster:

»HUN vilde aldrig ha' myrdet sin Søster!«